Vi er meget tilfredse med udtrykket på AURA, som vi synes komplimenterer arkitekturen og lyset giver vores udearealer liv
Centerleder Johannes Vestergaard
KORNETS HUS - et nationalt videnscenter for madkultur
Kornets hus er et oplevelsescenter syd for Hjørring, skabt af bager og mølleriet Aurion i samspil med Foreningen Kornets Hus. Bl.a. derfor er det akitektonisk imponerende byggeri udformet med inspiration fra en bageovn, og ligger placeret i et åbent landskab med omkringliggende kornmarker.
Hos LITE er man stolte over at være valgt som leverandør til den udvendige stibelysning, hvor AURA-pullerten er valgt til projektet, og lyser det omkringliggende område og stisystemer op. Den arkitektoniske pullert skaber lysspil i sin udformning, som falder ind med den kantede arkitektur på Kornets Hus. Ligeledes er AURA valgt i farven corten (MARS2525), som passer i farveskemaet på den rød/brune bygning, der er opført i brændte tegl.
Om Kornets Hus
Kornets Hus er et nationalt center for viden, oplevelser og inspiration om korn, kornets historie, mangfoldighed og anvendelse. I Kornets Hus kan de besøgende opleve et inspirerende miljø, hvor de selv kan få lov at arbejde med korn, lære om kornets historiske betydning og udveksle erfaringer med fagfolk.
Idéen til Kornets Hus er skabt af Jørn Ussing Larsen, medstifter af det økologiske bageri og mølleri Aurion A/S. ”Kornets Hus fortæller verdens vigtigste historie. Efter et helt livs arbejde med at udforske kornets mange muligheder og perspektiver er det et stort privilegie at få lov at se huset blive en realitet. Vi er meget taknemmelige og ydmyge over den store opbakning, vi har oplevet fra lokalområdet og de trofaste bidragsyderne. Nu glæder vi os bare til at dele stedet med andre” siger Jørn Ussing Larsen.
Projektet er støttet af Hjørring Kommune samt en række fonde og foreninger, heriblandt Realdania, Nordea Fonden med flere.
NOMINERET TIL ÅRETS BYGGERI 2021
Bygningens aktiviteter er tydeligt afspejlet i arkitekturen, da huset ligner både et traditionelt dansk landbrug og en gammeldags bageovn set udefra.
Kornets Hus er tegnet af Reiulf Ramstad Arkitekter, en af Norges mest anerkendte tegnestuer.
”Et stykke arkitektur, som jeg heldigvis fornemmer både kommer til at fungere funktionelt og i sit udtryk spejler den store og vigtige historie, det skal fortælle. Og ikke mindst giver placeringsmæssig mening i sine omgivelser mellem mark og himmel”. fortalte arkitekten Reiulf Ramstad til rejsegildet.
Kornets hus er desuden nomineret som 'Årets bygning 2021' af ArchDaily.
Projektnavn: Kornets Hus
Sted: Hjørring
Segment: Kultur
Bygherre: Aurion A/S
År: 2021
Installatør: Lytzen A/S
Arkitekt: Reiulf Ramstad Arkitekter
Har du brug for et tilbud eller råd og vejledning?
Vi står til rådighed og hjælper med finde den rette belysningsløsning til dit kommende projekt.
Tilmeld dig nu til LITE's nyhedsbrev og høst fordelene af inspirerende belysningsløsninger, gode råd og nye produkter. Gratis og direkte i din inbox.
Tak fordi du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev! Vi er glade for at byde dig velkommen. Fremover vil du modtage opdateringer om vores seneste nyheder og spændende indhold omkring lys direkte i din indbakke.
Vi ser frem til at dele vores nyheder med dig!
Med venlig hilsen,
LITE
Hov, der er sket en fejl. Prøv venligst igen senere .
Mandag - torsdag: 8:00 - 16:00
Fredag: 8:00 - 14:00
Showroom
Kontakt os og bestil en tid
for fremvisning
Har du spørgsmål om vores LED-produkter, eller har du brug for assistance? Vi er her for at hjælpe! Venligst udfyld formularen nedenfor, og vi vil kontakte dig hurtigst muligt